ATEA

Multiple industries

146 followers

I Atea er vi meget privilegerede. Hver dag får vi lov til at arbejde sammen med de mest interessante kunder og partnere – store som små – i alle brancher. Sammen arbejder vi på at gøre Danmark til digital verdensmester. Det betyder, at vi er fuldstændig afhængige af dygtige medarbejdere, som er begejstrede for den forskel, vi sammen kan gøre med it. Har du talent for at udfordre, tænke i samlede løsninger og tage ansvar, så er der plads til dig i Ateas nørdede familie. Vil du være med?

Vi drives af ansvar

Det er længe siden, it kun hørte hjemme i it-afdelingen. Teknologi og it ændrer vores samfund med en hastighed, der næsten ikke er til at forstå. Det giver store udfordringer og endnu større muligheder. Som Nordens største leverandør af it-infrastruktur tager vi ansvar for at løse udfordringerne og udnytte mulighederne. Vi styrker fx elevers læring ved at gøre klasseværelset digitalt, vi bekæmper kriminalitet med intelligent videoovervågning, vi bevarer landsbyskoler gennem fjernundervisning, og vi gør det muligt for hospitaler at hjælpe flere borgere med teknologiske redskaber.

Vi drives af et ansvar for at bygge et bedre og mere innovativt Danmark, og det ansvar ligger hos hver enkelt kollega. Hos Atea får du derfor medansvar fra dag ét, og du skal have lyst til at gribe det. Du vil til gengæld opleve en helt særlig frihed i dit arbejde. Vi tror på udvikling i det daglige, blandt dygtige kollegaer og opmuntrende ledere.

Vi har fødderne på jorden og hovedet i skyen

For os er drift og strategi ikke enten-eller. Det er både-og. Vi leverer alle dele af it-infrastruktur fra A-Z og tænker altid i den fulde løsning. Atea er hver dag med til at præge og udvikle, hvordan danske virksomheder arbejder med it. Vi har styr på fundamentet og sætter samtidig en ære i at fremtidssikre vores kunder. Kort sagt, vi har ikke næsen, men hovedet i sky.